Om mig

Hos Frisør Camilla K. møder du mig, Camilla.

Jeg er uddannet frisør med en 4-årig uddannelse og har været udlært siden 2008. Hos mig skal der være plads til alle – uanset alder. Det er vigtigt for mig, at du føler dig velkommen og godt tilpas, fra du træder ind ad døren.

Jeg sætter en stor ære i mit håndværk og går aldrig på kompromis med kvaliteten. Jeg elsker en god snak, men hvis du foretrækker at slappe af i stilhed, er der naturligvis også plads til det.

Gennem min efterhånden lange karriere har jeg mødt mange forskellige mennesker. Det er netop derfor, jeg elsker mit arbejde – ingen dage, samtaler eller hår er ens. Derfor er det vigtigt for mig at skabe en behandling, der passer præcis til dig og dine ønsker.

Har du spørgsmål om behandlinger eller priser, er du altid velkommen til at kontakte mig på mail, sms eller telefon. Jeg vil dog sætte stor pris på, hvis du benytter min onlinebooking, da jeg ellers kan være nødt til at afbryde behandlingen af den kunde, der sidder i stolen. Læg gerne en besked, hvis jeg ikke svarer med det samme – så vender jeg tilbage hurtigst muligt.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen. Lad os sammen skabe et smukt hår, du bliver glad for.

Kærlig hilsen
Camilla K.
Din frisør i Sig